Square Dance blev dannet ved, at de forskellige folkeslag, som udvandrede fra Europa til USA i slutningen af  1800-tallet, tog sine nationale folkedanse med sig. Med tiden blev det så til det, vi i dag kender som Traditional Square Dance.

Der findes tre forskellige former for Square Dance:

Traditionel
Traditional er den oprindelige form, som minder mest om dansk folkedans. Man danser kun faste danse, og man går rundt.

Modern Western
Modern Western er en form, som blev udviklet i midten af 1900-tallet, hvor man også går rundt. Man danser næsten ikke faste danse, men lærer et begreb af gangen, hvorefter man danser efter "callerens" anvisninger uden på forhånd at vide, hvad der kommer.


New Style
New Style er den nyeste form, som blev udviklet i Danmark for 20-25år siden, men er ved blive internationalt anerkendt. Det er stort set ligesom Modern Western, bortset fra at man bruger gadedrengehop i stedet for at gå rundt.


Nogle af vores medlemmer i gang med en opvisning i New Style Square Dance